// komeraneza@gmail.com

REGLER

Retningslinjer på KNS 

VORES VÆRDIER: FÆLLESSKAB, RESPEKT OG KÆRLIGHED

Fællesskabet er en af de grundlæggende værdier på KNS og for os fordrer et godt fællesskab, rummelighed til hinanden. At være en del af KNS betyder derfor, at du er en del af et fællesskab, hvor der skal være plads til alle. Du befinder dig i et miljø sammensat af forskellige dansere, med forskellige personligheder, stilarter, måder at udtrykke sig på, etniciteter, baggrunde og perspektiver på livet og dans. 

Vi er indforstået med, at alle ikke kan være lige gode venner med alle, men på KNS er det vigtigt, at alle respekterer hinanden sådan, som vi er. For os bunder respekten til hinanden i en kærlighed til vores medmennesker, og vi forventer derfor, at du:

  • Tager hensyn til andre i og uden for træningslokalet. 
  • Anerkender andres grænser. 
  • Hilser når du kommer til træning.
  • Siger farvel, når du går fra træning. 

På KNS ønsker vi et anerkendende (lærings)miljø, da vi ved, at anerkendelse fremmer både den personlige og dansemæssige udvikling. Vi lægger derfor vægt på, at både undervisere og elever roser og anerkender hinanden for de unikke ting, som vi hver især er gode til. For os er holdånden vigtig og dette er uanset, om vi er til træning, fællesarrangementer eller konkurrencer. Vi er, som nævnt, forskellige personligheder, men vi ønsker et miljø, hvor alle er holdspillere og husker på, at vi er her grundet vores fælles kærlighed til dansen. Vi støtter op om hinanden som en enhed, og til konkurrencer bakker vi hinanden op og hepper på hinanden uanset, hvilket hold vi danser på, eller hvilken placering vi får.

Med fællesskabet som vores grundsten, tolererer vi ikke mobning, chikane eller anden slags nedladende adfærd. Hverken til træninger, dancecamps, sociale arrangementer, workshops eller på vores sociale medier. Vi behandler hinanden med respekt. Husk altid at være positiv og imødekommende over for de andre dansere og undervisere i og udenfor studiet. 

Hos KNS taler og kommunikerer vi pænt med hinanden, til hinanden og om hinanden,

dette gælder både børn og voksne. Vi forventer at både dansere og forældre støtter om

dette og at vi som voksne er rollemodeller og viser børnene, hvordan vi taler og omtaler hinanden pænt og ordentligt.

#do it for the love

REGLER: AT BEGÅ SIG PÅ KNS

Video, billeder, sociale medier og promovering

At være en del af KNS betyder, at du (eller dine forældre, hvis du er under 18 år) siger ja til at blive filmet og/eller blive taget billeder af til træninger, workshops, dance camps og sociale arrangementer. Ved at være en del af dansestudiet godkender du eller dine forældre, at vi må bruge videoer og billeder af dig til promovering af dansestudiet på flyers, brochurer, plakater eller på sociale medier såsom Facebook og Instagram. Til særskilte konceptvideoer vil du skulle skrive under på retningslinjer gældende for lige præcis dét koncept, samt hvad videoen skal bruges til. 

#communication.

Træner- og forældrerollen 

Når du tilmelder dit barn, er det vigtigt at du er indforstået med, at det er trænerens ansvar at undervise, danse og lede. Du skal som forældre ikke forsøge at påvirke, hvordan undervisningen foregår, hvordan dansen er koreograferet, hvilken musik vi danser til eller andre ting. Det er trænerens ansvar og dette bedes respekteres, da det giver underviseren negativ energi, hvis vedkommende føler, at forældre eller dansere modarbejder eller ikke respekterer ham/hende.

Det er i orden at forældre kommer i studiet, men det skal være med en positiv ånd. F.eks. for at aflevere/hente sine børn eller evt. stille praktiske spørgsmål om ting, som man er i tvivl om. Men ikke for at påvirke, hvad underviseren gør, for at fremhæve sit eget barn, nedgøre andre børn eller lign. Vi ønsker kun positiv energi, positive børn, positive forældre og generelt et positivt miljø. 

#All that matters is love and passion.

Dansere

Det er vigtigt at møde til tiden til undervisning. Vi forventer, at danserne møder op i god tid, senest 10 min før undervisningsstart, så vi er klar til at gå i gang, når timen starter. 

Alle dansere forventes at respektere underviseren og høre efter, hvad der bliver sagt. Samtidig forventer vi, at man ikke snakker, afbryder eller på anden vis forstyrrer undervisningen unødvendigt. Relevante spørgsmål til koreografien, trin mv. er naturligvis altid velkomne. 

Til træning bedes du medbringe følgende:

  • Sko til indendørs brug
  • Vandflaske
  • Dit gode humør

Hvis man har telefon med til træning skal den være på lydløs og må ikke bruges i timen medmindre underviseren har givet lov til dette.

Vi glæder os til en dansesæson med fælles fokus på dansen.

#BE STRONG, WISE AND PROSPER

TRO OG LOVEERKLÆRING

Jeg bekræfter hermed, at jeg har læst og forstået indholdet af reglerne og retningslinjerne for KNS, samt at jeg vil overholde dem. Hvis ikke de overholdes vil man ikke kunne deltage på holdet, og dermed ophører samarbejdet. Der vil ikke blive refunderet kontingent eller andre indbetalinger, hvis samarbejdet ophører på grund af manglende overholdelse af regler eller retningslinjer. 

 

CORONA

Heldigvis kan vi hos KOMERA NEZA stadig fortsætte med at undervise i dans for alle hold med danseelever under 21 år. Dette betyder konkret, at du stadig kan komme til dansetimer, som du normalt gør, da der stadig er et mødeforbud på 50 personer for sportsaktiviteter. Derimod med hensyn til voksenhold, med danseelever over 21 år, må der kun være 9 deltagere inklusive danseinstruktøren. 

MUNDBIND 

Fra TORSDAG 29. OKTOBER 2020 TIL JANUAR 2. 2. 2021 SKAL ALLE I 12-ALDEREN BÆRE mundbind på danseskolens fællesområder. Vi danser ikke iført mundbindet, og derfor har du lov til at fjerne mundbindet, når du går ind i dansestudiet. Du kan også fjerne mundbindet, når du sidder ned. Caféen på KNS i Århus genåbner på grund af denne regel fra ansigtsmaskerne. Overhold de gældende retningslinjer for afstand og desinficering af hænder.

Derudover vil vi gerne minde dig om de allerede gældende Corona-regler på danseskolen:

  • Vask eller spray dine hænder, når du går ind i danseskolen.
  • Undgå at samles tæt i grupper, mens du venter på, at klassen starter. Sæt dig ned på en stol eller noget i stedet.
  • Undgå håndtryk, kys og knus.
  • Host eller nys i ærmet.
  • Hold afstand

Forældre er velkomne til at afhente og aflevere deres børn, men kom så tæt på starten af ​​klassen som muligt. Gå ikke ind med dine børn. For dem der kommer langvejs, er det helt fint at vente på danseskolen, mens børnene danser. Dog med en god afstand og en ansigtsmaske på, hvis du er rundt i danseskolens fællesområder. Når du sidder ned på afstand, kan du fjerne ansigtsmasken.

Hvis der sker ændringer undervejs fra myndighederne i forhold til ansigtsmasker, samling forbud osv., Vil vi naturligvis rette og holde dig opdateret.

Vi håber, du vil hjælpe os med dette, så vi kan hjælpe hinanden med at komme igennem denne periode så glat som muligt